Teater Stuk

VISION


TEATER STUK er et teater der engagerer sig i samfundet. Vi ønsker at starte nye samtaler og komme med

bidrag til eksisterende debatter. Vi vil sætte fokus på skæve fordelinger og prioriteringer i

samfundet. Vi ønsker at skabe rum for flere kvinder og flere etniciteter på scenen og dermed bidrage til en dansk

teaterscene, der fortsat bliver mere og mere nuanceret.



PROCES


Det vil være en prioritet at inddrage folk udefra fra idé til færdig forestilling, for at opnå en ærlig, dynamisk

afspejling af samfundet. Vi arbejder med de kunstnere vi synes er de absolut bedste, og vi har en drøm om

at skabe et netværk af engagerede mennesker, der ønsker at støtte op om nyskabende, nuanceret teater

og blive udfordret på deres holdninger og forestillinger om det danske samfund. Derfor ønsker vi også at

involvere vores publikum i udviklingsfasen og lytte til de mennesker, der er vores eksistensgrundlag.



RAMMER


Teater Stuk er et projektteater uden hus og driftsstøtte. Vi har base i Aalborg, og har startet samarbejde med Aalborg Teater

med henblik på at udvikle og producere i Aalborg og sidenhen præsentere vores forestillinger over hele landet.

Vi kan også komme ud til vores publikum og spille i det offentlige rum eller hjemme i stuen, alt afhængig af

hvilken forestilling og hvilket koncept den enkelte forestilling har. Det betyder også at det kun er

hjerteblodsprojekter der bliver realiseret.



TEATER STUKs kunstneriske ledelse, Solvej Kyung-Sook Christiansen og Kathrine Høj Andersen





Teater Stuk er en teaterforening oprettet i 2014. I foreningens bestyrelse sidder skuespiller Lars Topp

Thomsen, journalist Marie Brynskov, Teaterleder Steen Nørregaard, salgs- og kommunikationsmedarbejder på

Teater Grob Ida Maria Forster Kristensen og skole-/gymnasielærer Claus Andersen.


 

Teater Stuk har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til vores næste produktion SEXPOL, som vi

co-producerer med Teater Grob, Solvej K. Christiansen og Kathrine Høj Andersen er i forbindelse med forestillingen SEXPOL ansat som idéudviklere og skuespillere på projektet.



        TEATER STUK