Fotograf Emilia Therese

DEFEKT


Historien om dem vi ikke har plads til


Urpremiere på Teater Grob 21. april – 21. maj 2016 



Ellen blev i 1956 anbragt på Sprogø, for ”letfærdig og løsagtig” opførsel og fik tvangsfjernet sin datter. Ellen, hendes efterkommere og deres pårørende forsøger alle at rumme den smerte, der har forplantet sig gennem generationer. De kæmper for ikke at falde ud over kanten og længes samtidig efter at give slip.


Defekt er historien om dem der ikke er plads til. De overflødige. Og om samfundets behov for at udskille dem, der er anderledes.


Anstalten på Sprogø blev grundlagt i den bedste hensigt, men spørgsmålet er om vores tid er mere human end fortiden?


Dette er de defekte kvinders historie.


Anne Middelboe skriver i sin anmeldelse af DEFEKT i Information:

Disse kvinders ulykkelige historie er nu omdannet til en fiktiv generationsfortælling i Julie Maj Jakobsens storladne teaterepos Defekt. Teksten rummer både dagbogsinderlighed og manifestgejst i sit kønspolitiske opråb.

Og hos Teater Stuk på Teater Grob er teksten blevet til en stærk og smertefuld forestilling, der emmer sådan af undertrykt kvindelighed og ødelagte instinkter, at det er lige til at tude over.

Læs hele anmeldelsen i Information.


DEFEKT er et både sanseligt, barsk og samfundsrelevant drama om tvangsfjernelse, selvmordsforsøg, sindets afkroge og normalsamfundets håndtering af det anderledes, skriver Sanne Rasmussen i denne anmeldelse i Outsideren.

Læs anmeldelsen her i Outsideren.


Uddrag fra anmeldelser på Kulturkongen:

Medrivende og tankevækkende fortælling. Glimrende eksekveret med både godt og troværdigt skuespil og minimalistisk men alligevel overbevisende scenografi.

Defekt giver et barsk billede af, hvordan det er ikke at passe helt ind i de kasser samfundet stiller til rådighed. Historien er medrivende og overbevisende. Defekt kan klart anbefales!

Alt i alt en rigtig god oplevelse, som sidder i kroppen længe efter.

Som tilskuer sidder man tilbage rørt af historierne, det smukke visuelle skyggespil og den rungende bas, der går lige i brystet.

Se mere Kulturkongen.


Medvirkende:


Kathrine Høj Andersen

Solvej Kyung-Sook Christiansen

Birgitte Prins

Karin Bang Heinemeier

Petrine Agger


Manuskript: Julie Maj Jakobsen

Iscenesættelse: Petrea Søe

Scenografi: Lisbeth Burian

Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm

Lyddesign: Johannes Asbjørn Eberl Smed


Co-produktion med: Teater Grob


Produceret med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Kvindernes Bygningsfond, Tuborgfondet, Nationalbankens Jubilæumsfond & 3F’s Medie- og Kulturfond

Manuskriptet er udviklet med støtte fra Dramafrontens INCUBATOR-program, som yder støtte til udvikling af manuskripter til scenebrug. INCUBATOR-programmet er muliggjort via støtte fra Bikubenfonden.

Fotograf Emilia Therese