FJENDE

Fjende – eller ven?

En fortælling om, hvordan fjendskab fødes og spørgsmålet om, hvorvidt et andet menneske vil være din trussel eller din tryghed?


Fire kvinder fra fire forskellige lande er spærret inde sammen. De har reddet sig selv og hinanden fra alle katastroferne, men hvad så nu? Kan de finde en fælles måde at håndtere krisen på? Kan de modstå fjendskabet, der lurer og venter både udenfor og inde i deres forskansning? Tør de åbne døren og kigge ud? Og hvad er det værste: katastrofen udenfor eller vanviddet i isolationen?

Teater Stuk sætter med Fjende fire nationaliteter på scenen i skikkelse af fire kvindelige skuespillere med rødder i hhv. Rusland, Kurdistan, Danmark og Korea. Forestillingen undersøger, hvordan fjendskaber opstår og udvikler sig, og det sker i en dystopisk fantasi, hvor fire kvinder er undsluppet en eller måske flere katastrofer – klima, virus, krig. Selvom de har en fælles interesse i at hjælpe hinanden og holde sammen som gruppe, bærer deres samtaler og indbyrdes konflikter i høj grad præg af, at de ikke deler de samme erfaringer, og derfor opfatter virkeligheden helt forskelligt.

Fjende produceres i en tid, hvor vi alle befinder os netop, hvor de fire kvinder står; midt i en uoverstigelig katastrofe, der har vendt op og ned på den verden, vi kender. De seneste år har vi stået overfor en række globale kriser – og et mere og mere faretruende klimabillede – men særligt med coronaens lammelse af vores samfund, oplever vi, hvordan en ydre fjende tager os alle som gidsel, og vi tvinges til at se på verden med nye øjne.


Teater Stuk undersøgte på Aalborg Teater med coproduktionen Sexpol en tidlig udgave af den seksuelle frigørelse, og i dette nye undersøgende teaterprojekt arbejder gruppen med fjendskab som fænomen.


Nyuddannede Anastasia Nørlund debuterer som instruktør og den unge, gambiansk-norske dramatiker Camara Lundestad Joof bidrager med nyskrevne tekster.

Scenograf: Filippa Berglund. Skuespillere: Maria Henriksen, Ellaha Lack, kathrine Høj Andersen og Solvej Kyung-Sook Christiansen.


Foto: Emilia Therese




AALBORG TEATER 3. - 24. OKTOBER 2020

120189407_10158966778422049_4535625185807083867_o
120156393_10158966778087049_90596017986292732_o
120177797_10158966778107049_1580438334119927815_o
120135293_10158966778512049_8624183068738366871_o
120133921_10158966777982049_6049372652983626085_o
120134728_10158966778762049_6179193755850756127_o
120133089_10158966778622049_2816912598974795898_o
120085631_10158966778742049_1974018084221677929_o
120088337_10158966778877049_8915114394181024819_o
120845338_3206845719437855_888195529973575690_n
120925102_3206845802771180_3431991315277321788_n
120848202_3206845766104517_8743611498841585720_n
120766930_3206845596104534_2135571948167324253_n
fjende-web-1-1024x682-1